Har du lyst til at arbejde med events og projektledelse? Vi søger en praktikant.

Om os:

SMILfonden er en velgørende forening, som støtter alvorligt og kronisk syge børn og unge samt deres familier. Det gør vi ved at skabe værdifulde fællesskaber og øge familiernes livskvalitet. Vi giver dem en vigtig pause fra sygdom gennem sociale aktiviteter både på og uden for hospitalerne, så familierne får fornyet overskud i en hverdag præget af sygdom.


Om dig:

Vi søger en praktikant i minimum 3 måneder men meget gerne i 6 måneder, der har lyst til at blive en del af et team på 23 engagerede kolleger, hvor vi alle har fokus på at skabe gode oplevelser og øge livskvaliteten for syge børn og unge samt deres familier.

For at komme i betragtning til praktikforløbet er det vigtigt for os, at du: 

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for fx projektledelse, event management eller oplevelsesøkonomi.
  • Er struktureret, detaljeorienteret, selvstændig og i stand til at gennemføre arbejdsopgaver fra start til slut.
  • Har masser af gå-på-mod og er frisk på at give en hånd med de praktiske ad-hoc opgaver.


Du vil få stor indflydelse på dine opgaver, og dine primære opgaver vil være:

  • Eventplanlægning i tæt kontakt med projektlederne.
  • Deltagelse på events. Forventeligt 1-2 gange pr. måned.
  • Administrative og praktiske opgaver i forbindelse med events.


Vi tilbyder:

  • Et praktikforløb med dygtige, engagerede kolleger på en arbejdsplads med en dejlig uformel stemning, hvor DU er med til at gøre en forskel.
  • Varierende, spændende og studierelevante arbejdsopgaver, der kan tilpasses efter dine interesser, og som kan være med til at styrke dig i dit videre studieforløb.
  • Kolleger, der brænder for sagen og for at have en god hverdag sammen.
  • SMILfonden har kontor i naturskønne omgivelser på Egebækgård i Nærum og tilbyder et godt arbejdsfællesskab med mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.

Praktisk info:

Vi holder til i SMILhuset på Egebækvej 98 – Bygning M, 2850 Nærum. Praktikken er ulønnet og på mellem 25-37 timer per uge. Forventet praktikstart august 2024. Samtaler holdes løbende. Du kan læse mere om os her 

Send din ansøgning til job@smilfonden.dk Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Michella Jacobsen på msj@smilfonden.dk eller på tlf: 28 45 09 60.

Vi glæder os til at høre fra dig.