Støt som privatperson
Gør en forskel for alvorligt og kronisk syge børn
Som privatperson kan du støtte SMILfonden på mange forskellige måder og dermed være med til at give alvorligt syge børn omsorg og fællesskaber.
Køb fede SMILprodukter, giv en øremærket donation i gave til én du holder af eller gør en god handel hos en af vores samarbejdspartnere – og støt samtidig SMILfonden. Du kan også deltage i velgørenhedsaktiviteter og events og på den måde gøre en aktiv forskel for alvorligt og kronisk syge børn og deres familier.
Køb smilfondens produkter
Vores gode samarbejdspartner MED24.dk har stillet deres platform til rådighed og gjort det muligt at købe de populære SMILprodukter online.
Du kan også købe en øremærket donation, hvor beløbet går ubeskåret til SMILcamps, SMILfondens julemission eller vores kreative værksteder SMILET.
Som tak for donationen sender MED24 et fint støttebevis – hvilket gør det til en oplagt gaveidé.
deltag og støt
Bike4kids
Bike4Kids cykler for at gøre en forskel for SMILfondens børn. En gang om året cykler ryttere en uge rundt i Danmark og spreder det gode budskab og fundraiser til SMILfonden, blandt andet via sponsorater og private donationer.
Anemoneløbet
Anemoneløbet er et velgørenhedsløb der støtter SMILfonden. Det er Anemone og hendes far Bobby, som har været en del af SMILfonden siden foreningens start, der har startet løbet, hvilket vi sætter utrolig stor pris på. Overskuddet går til SMILfondens arbejde for alvorligt og kronisk syge børn.
Bevægelse med formål
Løb stafet for SMILfonden.
Hvor: København – samlingspunkt i Sporting Health Club, Gyldenløvesgade KBH. V.
Hvordan: Du samler et hold, eller bliver en del af et eksisterende, som du løber sammen med.
Pris (2023): 200 kr. som går ubeskåret til SMILfonden
Læs mere på BEVÆGELSE MED FORMÅLs instagram profil (Kræver ikke login).
trail fox series
Med deres børnerute på mellem 1.5 og 3 km er der garanteret en sjov og positiv oplevelse for børn. Turen vil tage alle med ud i naturen, det kan være i skov, klitter, langs vandet og en lille bakke kan også snige sig ind. Så der er mulighed for at kunne få lidt sved på panden 🙂
Her er medaljer til alle, samt der er et hyggeligt finisher område, hvor der er plads til at kunne nyde sin sejre efter løbet.
Så oplagt at tage familien og med ud og bevæge sig og få en hyggelig dag.
(Turen må selvfølgelig også gerne gennemføres gående)
Køb og støt
BR og SMILbamsen
Vi har indgået et samarbejde med BR, og vi har sammen produceret en skøn SMIL krammebamse. Bamsen koster 79 kroner, og hele overskuddet går ubeskåret til SMILfonden. Med din støtte er du med til, at vi kan lave endnu flere aktiviteter for syge børn og deres familier.
ENAMEL Copenhagen
Køb smukke smykker og støt.
‘GIFT A SMILE’ er SMILfonden og ENAMEL Copenhagens fælles smykkekollektion, der består af øreringe, armbånd samt en halskæde. For hvert solgt smykke går der ubeskåret 100 kroner til SMILfondens arbejde for alvorligt syge børn.
MED24.dk
MED24.dk har et stort udvalg af apoteks-, helse-, sundheds- og skønhedsprodukter, og de har også et udvalg af SMILprodukter.
Derudover kan du, i forbindelse med et køb på MED24.dk, lave en mikrodonation, der går ubeskåret til SMILfonden. Du skal blot klikke ‘ja tak’ i indkøbskurven.
OK Benzin
Når du tanker hos OK, kan du optjene point, som du kan donere til SMILfonden. Du skal blot tilmelde dit OK Benzin-kort til vores sponsoraftale. Pointene omsættes til kroner og ører, som vi får glæde af. Link til oprettelse/ændring her.
E-BOKS
Har du installeret den nyeste App fra E-Boks og har du MobilePay, kan du via appen donere penge til SMILfonden. Du kan læse en vejledning til det her. Dette er dog mest sat i gang for, at tilfældige brugere af E-Boks-appen kan give en anonym gave. Vi vil foretrække, at du går via STØT på vores hjemmeside.
Tjarry
Køb møbler, interiør og velvære med god samvittighed!
Tjarry.dk er en del af Odendo-familien og hver gang, du køber på Tjarry.dk, går 5% til velgørende formål. Formålene skifter måned for måned og dine køb, store som små, gør en forskel.
Odendo
Odendo er en socialøkonomisk virksomhed, hvor du gennem deres auktionsplatform kan gøre en fantastisk handel og samtidigt støtte et godt formål. Giv et bud på en vare på www.odendo.dk og vælg samtidig at støtte SMILfonden.