140 gæster var samlet på Comwell Hotels i Holte. Det flotte beløb der blev indsamlet, går blandt andet til årets julemission, hvor vi lige om lidt kører ud på landets børneafdelinger og spreder julestemning for børn, der er indlagt i julen.
Vores gode samarbejdspartner Comwell Hotels havde stillet deres lækre lokaler og fire af deres dygtige køkkenchefer til rådighed, så gæsterne fik en skøn gastronomisk oplevelse, inden der kunne bydes på eksklusive oplevelser og produkter til aftenens auktion. Nogle af de helt unikke items der blev bortauktioneret var, børnekunst fra SMILET på Rigshospitalet, signerede landsholdstrøjer, ‘match worn’ FCK-trøjer, Jonas Vingegaards prikkede bjergtrøje og Holger Runes ketcher.
Vi ved, at vores arbejde gør en kæmpe forskel for børnene og deres familier.
Hvis du har lyst til at hjælpe, så endnu flere familier med kronisk og alvorligt syge børn kan få en pause fra sygdom og øget livskvalitet, kan du gøre det her.