Resultater i 2024 - se årets highlights
Lige siden SMILfonden blev stiftet, har missionen været den samme. Ingen skal føle sig alene i en hverdag præget af svær sygdom uanset diagnose. Derfor hjælper vi familier med syge børn, der har sjældne og komplicerede diagnoser, de ofte skal leve med resten af deres liv, og som ikke har større patientforeninger i ryggen. 2024 var ingen undtagelse.
Tværtimod – 2024 blev vores bedste regnskabsår nogensinde med tæt på 18 mio. kr. i indtægter. Dét er vi vildt glade for!
Takket være virksomheder, fonde, styrelser, private donorer og frivillige ildsjæle har vi blandt andet:
- Hjulpet 25.000 syge børn, søskende og forældre.
- Givet 16.500 et pusterum i vores kreative værksteder på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital
- Inviteret 5.000 syge børn og pårørende på netværksture med andre familier, der også lever med kronisk sygdom.
Og det er bare nogle af de oplevelser og tilbud, vi har skabt i 2024.