Et stærkt fællesskab gør det lettere at være ung - også for alberte
SMILfonden har givet 16-årige Alberte et stærkt fællesskab, hvor hun kan være sig selv og sætte parentes om sin sygdom. Særligt teencamps har styrket venskaberne. Det har SMILfonden snakket med Alberte og hendes mor, Annika, om.
Annika var både spændt og nervøs, første gang hun sendte sin datter afsted på teencamp – SMILfondens camp for unge i alderen 13-17 år. Det var første gang, hun for alvor skulle sove ude. Samtidig var det en stor milepæl, for Alberte havde for nylig gennemgået en levertransplantation. Det betød strenge restriktioner og omfattende medicinering, som ikke gjorde det nemmere for Albertes forældre at ”give slip.”
”Det var ikke, fordi vi ikke turde overlade hende i andres hænder, men det var et stort skridt for os som forældre at skulle give ansvaret videre,” fortæller Annika.
Alberte husker også tydeligt sin egen nervøsitet. Hun befandt sig i en svær periode, hvor hun ikke trivedes socialt. Hendes sygdom havde ført til meget fravær i skolen, og hun havde mistet flere af sine tætte venner. Derfor var tanken om at skulle være en del af en ny gruppe overvældende.
Men teencampen blev en frisk start
Plads til at være sig selv
På campen mødte Alberte andre unge med kroniske og alvorlige sygdomme. Det var et åndehul, hvor hun ikke behøvede at forklare sig.
”Som ung føler jeg, at man skal passe ned i en kasse for at være sammen med andre, normale unge og leve op til deres forventninger. I SMILfondens fællesskab føler jeg, at jeg kan hoppe ud af den kasse og være fuldstændig mig selv,” fortæller hun.
Annika beskriver også, at fællesskabet har haft en mærkbar indflydelse på datterens selvværd:
”Vi kan mærke, at hun hviler mere i sig selv, når hun er sammen med SMILbørn. Hun har fået et større selvværd, fordi hun er en del af en gruppe, hvor man bliver accepteret, som man er. Der er en accept af hinandens forskelligheder og en inkluderende ånd, som jeg er meget rørt over.”
Venskaber der rækker ud over SMILfonden
I oktober deltog Alberte i sin tredje teencamp – denne gang med knap så mange sommerfugle i maven, men med en stor forventningsglæde. Det føltes trygt at vende tilbage. At møde både nye og velkendte ansigter. Og de venskaber, hun skabte første gang, har vist sig at række langt ud over campen:
”Alle de venskaber, jeg fik på første teencamp, er kun blevet stærkere. Mange af os ses også uden for SMILfonden. Det er vigtigt for mig, at vi bliver ved med at holde fast i hinanden.”