Vi er klar til at sprede juleglæde på landets hospitaler

Julen står for døren, og vi i SMILfonden er klar til at rykke ud med masser af julemagi til landets hospitaler, så børn og familier kan opleve juleglæde midt i alt det svære.
Julen er en særlig tid – men også en særlig svær tid for de børn, der tilbringer den på hospitalet. Mange går glip af de små traditioner, som gør december magisk – fra juleklip i klassen til hyggelige stunder derhjemme med familien.

Vil du være med til at sprede julesmil?

Køb SMILfondens julekalender, hvor overskuddet blandt andet går til vores juleaktiviteter for syge børn 🧡
Eller giv et beløb som virksomhed eller som privatperson og hjælp os med at skabe smil og julestemning på hospitalerne.

Snart suser vores ansatte og frivillige hjælpenisser afsted ud til landets børneafdelinger for at sprede julemagi og bringe julen med ind på stuerne. Vi glæder os til at uddele gaver, bamser, julegodter og kreative aktiviteter, der kan sprede lidt glæde og give børnene noget sjovt at lave under indlæggelsen.

Vi håber at kunne nå frem med vores julemission til omkring 5.000 børn og pårørende i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Takket være støtten fra virksomheder, fonde og privatpersoner kan vi hvert år sprede juleglæde, hvor den betyder allermest.