digital fundraiser og indholdsproducent
I SMILfonden arbejder vi for at øge livskvaliteten hos børn og unge, som lever med alvorlig og kronisk sygdom. For at løfte den ambition søger vi nu en ny kollega til vores team for kommunikation, partnerskaber og privat fundraising – en digitalt stærk profil, der har lyst og evner til at tiltrække nye private støtter og udvikle vores kommunikation i egne medier.
Fundraising rettet mod private er et relativt nyt område i SMILfonden, så du skal trives med at udvikle og skabe vækst i en mindre organisation med begrænsede ressourcer og budgetter.
Du får mulighed for både at tænke kreativt og arbejde hands-on med kampagner, mails og web. Du trives i krydsfeltet mellem indhold og teknik og motiveres af at teste, optimere og se data bevæge sig i den rigtige retning. Du vil have et tæt samarbejde med den ansvarlige for privat fundraising, men også løfte opgaver for øvrige kolleger i din centrale rolle på mail og web. Du refererer til chefen for kommunikation, partnerskaber og privat fundraising.
Dine opgaver
- Udvikling og eksekvering af digitale kampagner – særligt på Meta – fra idé og tekst til færdige annoncer og videoer
- Opsætning, udsendelse og optimering af mails som en del af donorrejsen
- Produktion af tekster og indhold til mails og landingpages – målrettet både private, virksomheder og fonde
- Drift og videreudvikling af smilfonden.dk
- Monitorering, analyse og rapportering på digitale indsatser.
Du kommer med
- Mindst to års erfaring fra et lignende job
- Erfaring med digital markedsføring og indholdsproduktion
- Erfaring med CMS- og mailsystemer (vi arbejder pt. i WordPress og Mailchimp)
- Forståelse for data og evnen til at omsætte den til kommunikation
- Evne for at skrive til forskellige målgrupper og formål – og gerne kendskab til videoproduktion.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du hjælper børn og unge med alvorlige og kroniske sygdomme
- En alsidig hverdag i en mindre forening, hvor du spiller en stor rolle og selv kan yde indflydelse
- Et fleksibelt arbejdsliv med hjemmearbejdsdage men med udgangspunkt i gode fysiske rammer på vores kontor på naturskønne Egebækgaard i Nærum
- Ambitiøse og engagerede kolleger i et uformelt arbejdsmiljø præget af samarbejde og god stemning
- En spændende stilling samt pensionsordning og sundhedsforsikring. Stillingen er på fuld tid. Som velgørende forening er SMILfonden ikke lønførende.
Interesseret?
Send din ansøgning samt CV til [email protected]. Ansøgningsfristen er den 21.11 kl. 12.00. Vi holder samtaler den 25. og 27.11 og håber at kunne ansætte den rette kandidat med start i januar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Kommunikation, Partnerskaber og Privat Fundraising, Birgitte Leuranguer, på tlf. 52 26 60 60.
Om os:
SMILfonden er en velgørende forening, der støtter børn og unge med alvorlige og kroniske sygdomme på tværs af diagnoser, og som ikke har andre tilbud eller store organisationer i ryggen. I SMILfonden har vi fokus på at støtte hele familien, fordi alle bliver påvirket, når et barn i familien er alvorligt syg. Det gør vi ved at invitere familier ind i et unikt fællesskab med ligesindede og skabe tiltrængte pauser fra sygdom bl.a. gennem camps, netværksture og rekreationsophold samt sociale aktiviteter på hospitalerne og i vores kreative hospitalsværksteder.