Tilbage til nyhedsoversigt

Orientering om SMILfonden og COVID19

Skrevet d. 13. marts 2020

I SMILfonden har vi i forlængelse af Sundhedsmyndighedernes anbefalinger om, hvordan vi skal forholde os i forhold til COVID-19 og dens smittespredning besluttet, at vi aflyser alle events foreløbig frem til midt april 2020. Vi besøger heller ikke landets børneafdelinger i den periode.

Alle medarbejdere arbejder hjemme den kommende tid, men kan stadig kontaktes på både mail og telefon. Kontaktoplysninger på de enkelte medarbejdere findes her på hjemmesiden – https://smilfonden.dk/medarbejdere/

Vi vil nu bruge vores tid på at planlægge kommende aktiviteter og samtidig søge nye muligheder for at støtte vores flere hundrede kronisk og alvorligt syge børn og deres familier. De er lige nu ekstra hårdt ramt på grund af smittefare og deres sårbare børn.

Vi følger naturligvis hele tiden situationen nøje og vil til enhver tid efterleve Sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Vi glæder os til igen at sprede SMIL på og uden for landets børneafdelinger.

Stort SMIL fra alle os i SMILfonden – pas på jer selv og hinanden