Kreavognen spreder smil til indlagte børn

Med sine farvestrålende pakker og fantasifulde pynt, er SMILETs kreavogn et opløftende og overraskende frisk pust på hospitalets gange. Kreavognen er fyldt med aktivitetspakker til de børn og unge der af forskellige årsager ikke kan forlade hospitalsstuen og komme ned i SMILfondens kreative værksted SMILET på Rigshospitalet.
 
Når vognen kører afsted, får den altid en masse søde kommentarer fra forbipasserende og smil med på vejen. Kreavognen åbner døre ind til mange børn og unge der er indlagt, og de bliver som regel overraskede og glade når vognen kommer forbi. Et besøg af kreavognen er for mange et glædeligt afbræk – hvor det for end stund handler om andet end sygdom.

For mange, er vores besøg med kreavognen ikke kun et glædeligt afbræk, men også en appetizer på hvad SMILET kan og en broen mellem hospitalsstuen og SMILET, som gør det overkommeligt og lettere at besøge SMILET. Nu er det afmystificeret, og da det er SMILETs fantastiske børnekunstformildere der kører vognen rundt på afdelingerne, har man også fået sat et ansigt på hvem man kan i SMILET – udover andre børn, unge og familier.