Vi søger en regnskabschef

Er du talstærk og elsker du at arbejde struktureret med hele paletten af økonomiopgaver? Har du en stærk økonomifaglig baggrund, som du kan omsætte i effektiv rådgivning til kolleger og ledelse? Elsker du både at optimere i detaljen, have overblikket og aflevere et årsregnskab uden anmærkninger? Og kunne du tænke dig at gøre en stor forskel for alvorligt syge børn?  

 

Så har vi brug for dig i SMILfonden, hvor vi kæmper for at give alvorligt og kronisk syge børn et bedre liv. Det gør vi takket være finansiering fra en række fonde, virksomheder, offentlige puljer og fra private. Vi arbejder målrettet med kommunikations- og fundraisingindsatser og bruger langt størstedelen af vores midler på børnevendte aktiviteter i form af kreative værksteder, fællesskabsture, ferieophold og rådgivningstelefon. Alt i alt giver det en kompleks men overskuelig økonomi præget af finansprocesser på både organisationsniveau og på projektniveau.  

 

VI FORVENTER, AT DU HAR BRED ERFARING MED ØKONOMI OG REGNSKAB OG KAN HJÆLPE OS MED: 

  • Bogføring, controlling, betalinger og debitor/kreditorstyring. 
  • Løn, herunder lønkørsel af A og B indkomst samt timelønnede, lønfordeling og bogføring heraf. 
  • Momsafregning og moms refusionsopgørelse. 
  • Udarbejdelse af månedsrapporter med projektregnskab og specifikation af indtægter til både projektansvarlige og ledelse/bestyrelse. 
  • Udarbejdelse af budgetter på både projektniveau og organisationsniveau – herunder budgetopfølgning med kvartalsvise estimater på året. 
  • Afrapportering på øremærkede midler, herunder med og uden revisorerklæringer i henhold til tilskudsgivers krav. 
  • Udarbejdelse af årsregnskab og dertil hørende revisionsmaterialer. 

 

MEN OGSÅ GERNE, AT DU: 

  • Er superbruger i Excel, har god systemforståelse og flair for IT-værktøjer i økonomifunktionen. 
  • Er vant til at arbejde i e-conomic (eller tilsvarende) og med digitalisering af arbejdsgange og godkendelsesflows. 
  • Er vant til at rådgive kolleger og ledelse/bestyrelse ift. økonomiske dispositioner, bl.a. ved at formidle økonomiske problemstillinger til kolleger med andre fagligheder og ved at udvikle gode BI-værktøjer. 
  • Har erfaring med økonomistyring af donorfinansierede projektbevillinger. 
  • Trives med gode kolleger, høj intensitet, flere bolde i luften, selvstændighed og en stor grad af ansvar. 
  • Kan se dig selv arbejde for innovative og værdiskabende projekter, der har meget stor værdi for målgruppen, og som er støttet bredt af offentligheden, beslutningstagere, private fonde og virksomheder. 
  • På sigt kan se dig selv bidrage til den strategiske udvikling af SMILfonden. 

 

VI TILBYDER: 

  • Et spændende arbejde med reference til SMILfondens direktør, hvor du kan gøre en kæmpe forskel for syge børn sammen med engagerede kolleger – nogle gange også helt konkret, når du bidrager med en hjælpende hånd på vores børnevendte aktiviteter. 
  • Mulighed for et fleksibelt arbejdsliv med hjemmearbejdsplads, men med udgangspunkt i gode fysiske rammer og et uformelt miljø på vores kontor på naturskønne Egebækgaard i Nærum. 
  • En fast stilling med individuel løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring. 

 

OM DIG: 

Du har en uddannelse inden for økonomi og regnskab (f.eks. HD, polit, revisor, controller), og så har du minimum 5 års erfaring fra lignende stillinger eller fra stillinger som eksempelvis controller eller projektøkonom, hvor du har fået erfaring med hele paletten af økonomiopgaver uden nødvendigvis at have haft ansvaret for det hele. Du har muligvis erfaring fra en anden NGO, men det er ikke et krav. Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste for os. Det er derimod din praktiske erfaring og din indstilling – du finder motivation i at arbejde for en meningsfuld sag, du har et højt drive, får afsluttet opgaverne og er en god holdspiller. Du er udadvendt, analytisk, struktureret, vedholdende, pro-aktiv og serviceminded. Du ser nok også nye udfordringer som en mulighed for faglig og personlig udvikling.  

 

Er du i tvivl, om du matcher på alle punkterne i opslaget her, så tag endelig kontakt til os alligevel. Det, du ikke kan nu, kan du sikkert lære, hvis du er klar til give den en skalle sammen med dine nye kolleger. 

 

PRAKTISK INFO: 

Din ansøgning samt CV sendes til job@smilfonden.dk 

Ansøgningsfrist: 18. maj 2023. Første samtalerunde forventes afholdt den 22. maj 2023. 

Tiltrædelse: Snarest muligt. 

Arbejdsstedets adresse: Egebækvej 98 – Bygning M, 2850 Nærum 

 

KONTAKT:  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:  

Direktør Jonas Giersing på jg@smilfonden.dk  

 

OM OS: 

SMILfonden er en velgørende forening, som støtter alvorligt og kronisk syge børn på tværs af diagnoser, så de kan få et bedre liv. Det gør vi ved at skabe værdifulde fællesskaber og øge livskvaliteten for børnene og deres familier ved at give dem en vigtig pause fra sygdom gennem sociale aktiviteter både på og uden for hospitalerne. Vi drager omsorg og giver energi og overskud til familierne, så de kan klare sig gennem et liv, hvor hverdagen er præget af sygdom. Vi ønsker at være en mangfoldighed arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge. Mere information findes her: www.smilfonden.dk