Fester

SMILfondens fester på danske hospitaler startede i 2014, og var grundlaget for organisationen. Festerne afholdes for langtidsindlagte børn og deres familier, for at give dem en pause fra sygdommen. Vi tror på, at SMIL kan være med til at lette deres hverdag. Festerne skal bidrage til, at  børnene og deres familier får en sjov oplevelse på hospitalet.

Til festerne spreder vi SMIL med musikalske indslag, hvor blandt andre vinderne af MGP har været med, andre sjove underholdningsindslag, samt gaver til børnene og deres søskende.

Læs også om da muskelsvindsramte Laura mødte Citybois til SMIL-fest her.

 

Jeg ELSKER SMILfesterne, og jeg har været med til dem alle sammen på Rigshospitalet. Jeg har mødt en masse kendte mennesker, som har vist sig at være rigtig søde. Det er også til de fester, at jeg ser mine allerbedste venner

– Laura 12 år