Samarbejdspartner Essity nomineret til pris for kampagnen ’SMIL Indeni’

Essity og deres brand Lotus var nomineret til prisen ’Årets Mærkevareleverandør: Socialt Engagement’ for kampagnen ’SMIL Indeni’, der er udviklet i samarbejde med SMILfonden.

Ved MLDK Årstræf 2026 var Essity blandt de syv nominerede til prisen ’Årets Mærkevareleverandør: Socialt Engagement’ for kampagnen ’SMIL Indeni.’ 

Essity nomineret til pris for kampagnen ’SMIL Indeni’
Den landsdækkende kampagne fra 2025 blev udviklet i tæt samarbejde mellem Essity og SMILfonden. Formålet var at sætte fokus på at hjælpe børn og unge med alvorlige og kroniske sygdomme, udbrede kendskabet til SMILfondens arbejde og samtidig styrke Lotus-brandet, som Essity står bag.
 
I SMILfondens hospitalsværksted blev der blandt andet afholdt ”rulledage”, hvor børnene forvandlede tomme papruller fra Lotus toiletpapir og køkkenrulle til fantasifulde figurer – ”rullinger”.

Samtidig kunne forbrugere over hele landet opleve kampagnen i supermarkederne og finde tips og tricks til selv at lave kreative rullinger derhjemme.
 

I Essity glæder vi os meget over nomineringen til prisen og anerkendelsen af, at vi tager samfundsansvar. Vi sætter stor pris på det tætte samarbejde med SMILfonden, og er meget stolte af, at vi kan være med til at gøre en forskel for børn og unge med alvorlige sygdomme. Omsorg er en af grundstenene i Essitys arbejde og derfor er samarbejdet med SMILfonden et virkeligt godt match for os” udtaler Morten Hansen, Customer Marketing Manager Essity.

 

I SMILfonden er vi meget stolte af det mangeårige samarbejde med Essity – og af den flotte nominering.

Om prisen
Prisen ’Årets Mærkevareleverandør: Social Engagement’ bliver givet til en virksomhed, der har påtaget sig et prisværdigt socialt ansvar. I udvælgelsen af virksomhederne bliver der lagt vægt på forskellige forhold. Det betyder, at både mindre initiativer til stor inspiration kan vinde prisen såvel som det store og strategiske initiativ.

kontakt os

Vi skræddersyer samarbejder, så det skaber værdi for både jer og os. Udover at donere penge eller produkter, kan I også engagere medarbejdere, involvere kunder i kampagner og styrke jeres CSR- og ESG-kommunikation. 

Simone Kofoed Broholm, som er partnerskabsansvarlig i SMILfonden, står klar til at hjælpe. I kan kontakte hende på: [email protected]

SMIL på sommercamp