Årets julemission har været ekstra speciel i år pga. COVID-19.
Indlagte børn har ikke kunne få besøg af pårørende, og al underholdning er blevet lukket ned på hospitalerne. Familier med alvorligt og kronisk syge børn har været endnu mere isoleret derhjemme, end de er i forvejen. Vi har gjort vores allerbedste for at skabe glæde og julestemning til de indlagte børn på landets hospitaler og de isolerede familier derhjemme.
Vi ved, at vores arbejde gør en kæmpe forskel for børnene og deres familier.
Hvis du har lyst til at hjælpe, så endnu flere familier med kronisk og alvorligt syge børn kan få en pause fra sygdom og øget livskvalitet, kan du gøre det her.